Thomas Boberg, 2006

Derfor

Om foråret

modellerer han

det uafvendelige

det frygteliges komiske banalitet

Om sommeren

er der heller ingen vej

tilbage

derfor arbejder han

derfor arbejder han som en pisk i lyset

derfor slipper han liv ud

gennem fingerspidserne

derfor skal han hele tiden et andet sted hen

hele tiden en ny etage i labyrinten

derfor skal han altid møde skyggen

den skygge han selv kaster

den skygge der aldrig siger noget

aldrig sætter noget på spil

aldrig bliver forelsket

og fortabt

den skygge der kun glider med

altid og aldrig til stede

altid dér som den anden side

af den samme

derfor skriver fortælleren

om at miste den

og få den igen som bøddel

derfor er efteråret

et rusk i hans fingre

der udskiller det absurde

i en snerrende terrakotta dans

derfor arbejder han om sommeren

når ingen gider se noget

derfor om foråret

når krigen flytter ind

Og om vinteren

når tungen fryser fast i øjet

hiver han bæstet ud

af det glatte menneske

og sig selv

med sine hænder

derfor modellerer han livet

fordi døden hugger ham