Et selvforskyldt mirakel venter på et nyt, 2006
Bornholm Kunstmuseum, 2012
Dette værk er det første der møder en, når man bevæger sig mod museet. En stor, hvidglaseret gris daser veltilfreds og nonchalant i græsset. Kønsorganerne er blottede, munden er åben og fra de blå øjnene løber sølvtårer. Ifølge Jørgen Haugen Sørensen er grisen et billede på vores samtid, hvor vi naivt tilsmudsede, passivt venter på et mirakel.
This work is the first thing you encounter when moving towards the Bornholm Art Museum. A large, white-glazed pig dazes well-satisfied and nonchalant in the grass. The genitals are exposed, the mouth is open and silver tears run from the blue eyes. According to Jørgen Haugen Sørensen, the pig is a picture of our time, where we are naively dirty, passively waiting for a miracle.
Huset der regner, 1992-93
H 420 cm B 400 cm D 500 cm + sidesten. Spi portugisisk granit.
Sankt Hans Torv, København N.
Dumhedens Store Fod, 1995.
Kolossen til Amager, 2011, København.
Med en vægt på 70 ton og en højde på 8 meter passer den nye skulptur ’Kolossen’ i den grad til sin titel. Materialet er den samme portugisiske granit, som blev brugt til ’Huset der regner’ på Sankt Hans Torv.
Tashankara, 1992
Grå rosa tyrkisk granit. H 320 cm. Sakarya Cad. Ankara, Tyrkiet.
I 1991 udstillede Jørgen Haugen Sørensen 25 skulpturer og 25 tegningerne i Ankara. Herefter blev JHS inviteret af Ankaras borgmesters kulturelle konsulent til at lave en stor skulptur til byen i Ankara i efteråret 1991. November 1991 ankom Jørgen Haugen Sørensen med sine to stenhuggere Jan Guldbrandsen og Erik Bruun Mortensen til Ankara og påbegyndte arbejdet med en sten fra stenbruddet ved Cankiri, ca 120 km fra Ankara, som skulle hugges på stedet på den nedlagte postterminal i udkanten af byen. Skulpturen blev samlet på stedet på den plads hvor den er placeret midt i Ankara centrum. Skulpturen blev døbt Tasankara, som dels betyder Ankara stenen, dels 'Det som jorden flyder over med'.
Den der tilsyneladende bær', 1991-92
H 350 cm B 220 cm D 350. Spi portugisisk granit
Var efteråret 1993 udstillet på Nytorv, København K.
Ikast-stenen, 1989-90.
2 dele. H 300 cm B 250 cm D 170 cm. H 160 cm B 160 cm D 150 cm. Portugisisk granit.
Frisenborgparken, Ikast.
Jørgen Haugen Sørensens skulpturgruppe ”Ikast-stenen” er placeret for enden af alléen, der går ind til Frisenborg Centeret og ud til det kuperede terræn.
I skulpturparken kan de mange forbipasserende bl.a. se Jørgen Haugen Sørensens to granitskulpturer i forskellige størrelser. Den mindste af de to skulpturer er delt på midten med en kile klemt ind mellem to firkantede stenstykker. Den største skulptur danner nærmest en port, hvor overliggeren er en stor, groft tilhugget granitsten, der hviler sin tunge krop på et par søjler. Disse er nærmest ved at give efter for vægten. Begge skulpturer har indridsede linjer og har både ru og glatte partier.
Den låste, 1986
H 125 cm B 95 cm D 66 cm. Sokkel H 64 cm B 31 cm. Sort afrikansk granit.
KØS, Køge.
De der bærer og skubber, 1986.
H 305 cm Diameter ca 70 cm. Sort granit fra Zimbabwe.
Skandinavisk Tobakskompani, Tobaksvejen 4, Søborg.
Et kælent bid, 1986.
H 200 cm. Sort afrikansk granit.
Københavns Universitet, Krystalgade/Nørregade, København K
Kys teknisk set, 1985
H 160 cm B 50 cm. Sort granit fra Zimbabwe.
Danmarks Tekniske Højskole, Lundtoftevej, Bygning 334. Lyngby.
Den ukendte, 1985.
H 235 cm. Sokkel 67 x 48cm. Grå portugisisk granit.
Strandvejen 114, 2900 Hellerup.
Den slanke der bærer den tunge, 1983.
H 320 cm. Grå portugisisk granit
Københavns Rådhus, H.C. Andersens Boulevard, København V.
De kantede bær' og de glatte glider. 1982-83
H 320 cm B 270 cm . Grå portugisisk granit.Assistens Kirkegård, Nørrebrogade, 2200 København N
Jørgen Haugen Sørensens skulptur ”De kantede bær', og de glatte glider” smyger sig ind i bybilledet og tilpasser sig det uden på nogen måde at miste udtrykskraft. Skulpturen er et forbilledligt integreret kunstværk, der bogstaveligt talt klatrer på byens inventar – her muren til Assistens Kirkegården, som den er på vej henover. Med sin klatren giver skulpturen muligvis den forbipasserende trang til selv at kigge ind over muren eller evt. helt forcere den, for et øjeblik at holde pause fra trafikkens støj inde i kirkegårdens grønne rum.
Hver del i granitskulpturen smyger sig oven på den næste i en klatrende organisk form. Delene er udhugget forskelligt og får derfor egen identitet. Som titlen også siger, møver glatslebne blankpolerede former og finthuggede mønstre sig vej side om side med råt tilhuggede blokke. Kontrasterne og spillene giver puls, liv og åndedræt til den sammensatte skulptur.
”De kantede bær', og de glatte glider” besidder en voldsom og kropsligt ekspressiv kraft som gør, at den ånder og er sanseligt nærværende midt på den turbulente Nørrebrogade. Man tager den ind, stopper måske op og bliver glad over, at bylivet rummer et så voldsomt og samtidig elegant kunstnerisk bidrag.
Stenen der suger, eller Kysset. 1982-83
H 280 cm
Grå turkisk travertin
Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, Holbæk.
De der bærer hinanden, 1981.
H 250 cm
Gul turkisk travertin
Herning Tekniske Skole, Tingvej 45, 7400 Herning.
Broen der bider. 1981
H 225 cm B 325 cm
Grå turkisk travertin
Lodsparken, Hvidovre Havn.
Huset der slikker solskin, 1980-81
H 260 cm B 260 cm D 140 cm
Gul spansk travertin.
Som titlen allerede viser, er billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen ikke bange for at invitere betragterens associationer inden for i sin kunst. Tværtimod skubber han med et organisk og ekspressivt formsprog til billeddannelsen. Men billederne som skabes er ikke faste. - Og den store arkitektoniske konstruktion til den smukke terrasse på Det Danske Institut i Rom er derfor også alt andet end entydig. Derimod vil og kan den meget.
Helt konkret kan den give et tiltrængt friskt pust på den solvarme terrasse, fordi den også er en vandkunst med svalende kaskader. Og hvad er mere passende netop i fontænernes Rom?
Her skal solskinnet nydes uden dehydrering, men så kan det til gengæld også slikkes i rigelig mængde. Dertil har skulpturen helt konkret en lang glatslebet tunge, som lander på en høj rund sten. De to ser ud som drypsten, der mødes fra hver sin side. Over tungen er et cirkelrundt hul og over det ligger endnu en glatpoleret form, der som en sliske fører vandet ned over skulpturen.
Skulpturhusets samlede korpus er bygget op af 12 dele, og midterstykket med tungen er dets krop. Delene balancerer i en let formation, som trodser tyngdekraften. Som prikken over i’et leverer ”Huset, der slikker solskin” med sin gule travertin en elegant farvekorrespondance med terrassens lyse gule mursten.
Sønderborgkarret, 1978-79
H 175 cm B 150 cm
Forskellig slags sten
Perlegade, Sønderborg.
Københavns Universitet Amager, 1978-79.
3 dele. Rød, grå og sort granit.
Njalsgade 84, 2300 København S
Hos Jørgen Haugen Sørensen er skulpturen aldrig én sluttet form, men forskellige, sammenpassede størrelser, der holder hinanden i indbyrdes balance eller låser hinanden fast. Hans skulpturlandskab ved Københavns Universitet Amager inkluderer ikke mindre end tre arbejder, der med skæve vinkler og organisk udtryksfuldhed lægger afstand til det stive og formfaste i den moderne eksistens. Og minder de studerende om at huske intuitionen, kreativiteten og ’de bløde værdier’ midt i en hektisk, deadline-fokuseret studietid.
De tre skulpturer tager, som det naturligste, pladsen foran KUAs hovedindgang i besiddelse. Et stort, dyreagtigt væsen med en næsten slangeagtig krop, rejser sig med et 'brøl' fra arkitekterne Ole og Edith Nørgaards runde bassin. Den bugter sig, trods granittens tyngde, ud på pladsen, hvor en groft hugget sten med et forenklet, strukturelt relief hviler på et ustabilt ’skelet’ af geometrisk formede granitelementer. Dette værk står som en anarkistisk antitese til arkitekturens moderne retlinethed og supplerer dermed den bløde tungeagtige form som Haugen Sørensen har ’rullet ud’ til højre for hovedindgangen.
Tungen er et karakteristisk element i hans skulpturer og vrænger her af fastlåste former og systemer i almindelighed og betonbyggeriet i særdeleshed. Samtidig insisterer tungen ublufærdigt og underfundigt på et sanseligt nærvær hos både værk og beskuer. I sine værker opbløder Haugen Sørensen det konstruktive via huller, rifter og ar i de enkelte deles form og overflader, og han lader råt, ubearbejdet ’liv’ skille sig ud fra glatpolerede planer. Hermed peger han på menneskets evne og vilje til at rejse og frigøre sig fra snærende bånd og ’korrekt tænkning’ – ligesom græsstrå, der bryder igennem asfalt.
NOTE: Pladsen foran KUA er i øjeblikket under ombygning, og KUA er i dialog med Jøgen Haugen Sørensen om en ny placering.
Skulpturgruppe i hvid marmor. 1977-78
Nordmarksskolen, Nordmarksalle 16, Albertslund.
Den grønne pæl, 1977
H 205 cm. Grøn arni marmor indlagt med flere farver marmor.
Gl. Præstegård, Stationsvej, 3460 Birkerød
Den blå der kravler over den røde. 1976-77.
H 300 cm B 200 cm
Rød egyptisk og blå brasiliansk granit.
Kastrupgaard, Kastrup.
Danmarks Journalisthøjskole. 1971-73
4 dele. Bronze og forskellig slags marmor.
Oluf Palmes Alle 11, 8000 Århus.
Jørgen Haugen Sørensen skulpturgruppe foran Danmarks Journalisthøjskole består af fem individuelle skulpturer i materialerne bronze, marmor og granit. Disse materialer har Jørgen Haugen Sørensen udfordret til det yderste. Bronzen er forvredet, krøllet eller stablet. Marmorskulpturerne er snoede og udflydende. Granitten er glat og pertentlig formet og bearbejdet.
Skulpturerne er spredt ud over forpladsen og står direkte på jorden uden sokkel. Det giver et uhøjtideligt udtryk, hvor de forbipasserende kan komme helt tæt på. Der er slået hul i pladsens omkransende halmur, hvor en af bronzeskulpturerne nærmest flyder ud igennem mens en mindre bronzeskulptur, der ligner sammenkrøllet avispapir, læner sig op af hovedbygningen. De bløde, afrundede og bølgende former etablerer en stor visuel kontrast til skolens skarptskårne konturer.
Jørgen Haugen Sørensen har arbejdet med en indbygget forfaldsæstetik, hvor det amorfe og opløsningen lurer. Der er nok at gå på opdagelse i.
Skulpturerne foran Danmarks Journalisthøjskole i Århus af Jørgen Haugen Sørensen er skabt til skolens nye bygning, som stod færdig i 1972-73.
Herning Handelsskole. 1968-69
2 x 4 m. H 200 cm
Aluminium og bronze
Nørholmvej 3, 7400 Herning.
På plænen foran HG-afdelingen ved Herningsholm Erhvervsskole kan eleverne opleve Jørgen Haugen Sørensens skulpturgruppe i otte dele. Bronzeskulpturerne blev placeret her ved skolen i 1969.
Skulpturerne er placeret direkte på underlaget, og de består af to kegleformede figurer foruden flere amorfe, "krøllede" figurer og et åbent jernstativ. Alle disse dele har deres eget liv og viser, hvor levende skulpturer kan være. Der synes at være et vist tilfældighedsprincip bag den indbyrdes placering af skulpturerne. Man kan bevæge sig rundt imellem enkeldele og se dem fra flere synsvinkler på vandringen.
På en frygtløs og antimonumental måde ironiserer Jørgen Haugen Sørensen over den klassiske udsmykningskunst og måske endda over den klassiske skulptur. Hos Jørgen Haugen Sørensen resulterer uhøjtideligheden ofte i skulpturelle enkeltdele med tungelignende former, toppe og sammenkrøllet bronzebånd med vægt på den oplevelsesorienterede inddragelse af publikum.
Herning Handelsskole. 1968-69
2 x 4 m. H 200 cm
Aluminium og bronze
Nørholmvej 3, 7400 Herning.
På plænen foran HG-afdelingen ved Herningsholm Erhvervsskole kan eleverne opleve Jørgen Haugen Sørensens skulpturgruppe i otte dele. Bronzeskulpturerne blev placeret her ved skolen i 1969.
Skulpturerne er placeret direkte på underlaget, og de består af to kegleformede figurer foruden flere amorfe, "krøllede" figurer og et åbent jernstativ. Alle disse dele har deres eget liv og viser, hvor levende skulpturer kan være. Der synes at være et vist tilfældighedsprincip bag den indbyrdes placering af skulpturerne. Man kan bevæge sig rundt imellem enkeldele og se dem fra flere synsvinkler på vandringen.
På en frygtløs og antimonumental måde ironiserer Jørgen Haugen Sørensen over den klassiske udsmykningskunst og måske endda over den klassiske skulptur. Hos Jørgen Haugen Sørensen resulterer uhøjtideligheden ofte i skulpturelle enkeltdele med tungelignende former, toppe og sammenkrøllet bronzebånd med vægt på den oplevelsesorienterede inddragelse af publikum.
