Peter Poulsen, December 2015

Forord til udstillingen Domino Effects Drawings 2015:

Nogle skikkelser prøver at skubbe en stor sten, måske en klode ud af billedet eller universet. På en anden tegning forsøger en mager, senet mand at forhindre det billede, hvis centrum han udgør, i at dratte ned over ham og måske mase ham til plukfisk. Han er en fange, som kæmper desperat for at bevare sit fængsel. Vi kan selv drage vore konklusioner.

Her er temmelig stærke kræfter på spil, må man nok sige.

Et skelet sidder bag en rund kvindekrop. Der Tod und das Mädchen? spørger man.

Man kan selv forvisse sig om, hvad der er på billederne, men jeg kan ikke lade være med at fremhæve noget af det: hundene, som er blevet en specialitet hos Jørgen Haugen Sørensen. De slås, knurrer, de gør, de knepper, så man kan høre djævlene synge. Jeg er vild med menneskebjerget, som kunne være en scene fra Dantes Inferno eller en mindelse om 9/11, hvor arme ofre sprang ud fra den torpederede skyskraber. Måske noget helt andet, Det er op til beskueren…

Her, som overalt i Jørgen Haugen Sørensens kunst, er der masser af vidnesbyrd om menneskelig stupiditet og destruktionslyst.

En gang imellem, alt for sjældent synes jeg, dukker der en kunstner op, som slynger os de ubehagelige sandheder lige i synet og som med kraft og lidenskab tør vise, hvad der er på spil, ja, som ikke kan lade være.

Sådan en kunstner var Goya. Hans capricer er ren og uforfalsket politisk kunst, ætsende vidnesbyrd om menneskets monumentale tåbelighed. Visse af tegningerne på denne udstilling får mig til at tænke på Goya. En af hans mest berømte capricer forestiller en mand, som sidder og sover. Bag ham flagrer ugler og ligger et stort kattedyr, ”Fornuftens søvn skaber monstre” er titlen. Som sin store spanske forgænger er Jørgen Haugen Sørensen kompromisløs. Småborgerlighed, krigsliderlighed og religiøst hykleri fremstår i al deres perverse ynkelighed.