Jørgen Haugen Sørensen arbejdende på Justitio, 2013.

Justitio og vidnerne, 2014

Råd- og Domhuset, Nytorv, København.

Se flere fotos HER

Fem store stentøjsrelieffer, har siden 2010 prydet retssal 60 i Københavns Domhus, med titler som ’Trængsel ved dumhedens port’, ’That’s why they call them dogs’ og ’Kaos’. I 2014 fuldendte Haugen Sørensen udsmykningen med to skulpturer i stenarten travertin, ’Vidnerne’ står i en gruppe og prøver at gemme sig bag hinanden, mens ’Justitio’ sidder sammenkrøbet på en høj sokkel.

Jørgen Haugen Sørensen, Et selvforskylt mirakel venter på et nyt, Bornholm Kunstmuseum.

Et selvforskyldt mirakel venter på et nyt, 2006

Bornholm Kunstmuseum, 2012 

Dette værk er det første der møder en, når man bevæger sig mod museet. En stor, hvidglaseret gris daser veltilfreds og nonchalant i græsset. Kønsorganerne er blottede, munden er åben og fra de blå øjnene løber sølvtårer. Ifølge Jørgen Haugen Sørensen er grisen et billede på vores samtid, hvor vi naivt tilsmudsede, passivt venter på et mirakel.

 

Jørgen Haugen Sørensen, Kolossen, 720 x 700, Amager, København, 2014

Kolossen, 2011, Amager, København.

Med en vægt på 70 ton og en højde på 8 meter passer den nye skulptur ’Kolossen’ i den grad til sin titel. Materialet er den samme portugisiske granit, som blev brugt til ’Huset der regner’ på Sankt Hans Torv.

Se flere fotos HER

Politiken interview, 20. marts 2011

Jørgen Haugen Sørensen, Huset der regner, 1992-93 420 x 400 x 500, Sankt Hans Torv, København N

Huset der regner, 1992-93

H 420 cm B 400 cm D 500 cm + sidesten. Spi portugisisk granit.

Sankt Hans Torv, København N.

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensens voluminøse granitskulptur på Skt. Hans Torv i København, ”Huset der regner”, virker trods sin størrelse og tyngde ikke unødigt monumental på den centrale og trafikomkransede plads. Det skyldes måske for det første, at vandet, som sprøjter op fra belægningen og ”regner” inde i skulpturen, ikke afgrænses, men flyder ud på og sammen med torvet, og på den måde integrerer kunstværket med omgivelserne. 
For det andet er skulptur og torv udformet i sammenhæng med hinanden i et frugtbart møde mellem Jørgen Haugen Sørensen og landskabsarkitekten Sven-Ingvar Andersson. Pladsen blev i 1992-93 omlagt for at tilpasse trafikken og torvet bedre til hinanden. Statens Kunstfond, Københavns Kommune og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse gik sammen om udgifterne til både skulptur og plan for udformning af pladsen, udarbejdet af Sven-Ingvar Andersson. 
Omlægningen gjorde Skt. Hans Torv til et knudepunkt - ikke kun for trafikken men også for bydelens sociale liv. Man slår sig ned på en af torvets cafeer, på Anderssons stenbænke eller blot i skrædderstilling på chausséstenene, som materialemæssigt korresponderer med den groft tilhuggede granit i Haugen Sørensens vandkunst. 
De groft tilhugne bjælker i skulpturen er kilet ind i hinanden, så de rækker skråt ud til siden og gennem den hovedakse, bjælkerne hæver sig over, springer syv vandstråler op. Deres højde reguleres af luftens temperatur og er højest i varmt vejr. 
Samarbejdet mellem kunstner og landskabsarkitekt har skabt en situation, hvor kunstværket er lykkeligt integreret med omgivelserne. Med sin størrelse kan den matche de omkringliggende huse og dens placering gør, at den skaber en visuel understregning af hovedfærdselsåren gennem torvet. På den måde er ”Huset der regner” blevet et harmonisk integreret monumentalt kunstværk i et centralt byrum. 

Jørgen Haugen Sørensen, Den der tilsyneladende bær', 1991-92, Udstillet 1993 på Nytorv, København K

Den der tilsyneladende bær', 1991-92

H 350 cm B 220 cm D 350. Spi portugisisk granit

Var efteråret 1993 udstillet på Nytorv, København K. 

Jørgen Haugen Sørensen, Ikast-stenen, 1989-90 300x250x170+160x150, Ikast, Danmark.

Ikast-stenen, 1989-90.

2 dele. H 300 cm B 250 cm D 170 cm. H 160 cm B 160 cm D 150 cm. Portugisisk granit.

Frisenborgparken, Ikast.

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensens skulpturgruppe ”Ikast-stenen” er placeret for enden af alléen, der går ind til Frisenborg Centeret og ud til det kuperede terræn. 

I skulpturparken kan de mange forbipasserende bl.a. se Jørgen Haugen Sørensens to granitskulpturer i forskellige størrelser. Den mindste af de to skulpturer er delt på midten med en kile klemt ind mellem to firkantede stenstykker. Den største skulptur danner nærmest en port, hvor overliggeren er en stor, groft tilhugget granitsten, der hviler sin tunge krop på et par søjler. Disse er nærmest ved at give efter for vægten. Begge skulpturer har indridsede linjer og har både ru og glatte partier.   

Den låste, 1986

H 125 cm B 95 cm D 66 cm. Sokkel H 64 cm B 31 cm. Sort afrikansk granit.

KØS, Køge.

De der bærer og skubber, 1986.

H 305 cm Diameter ca 70 cm. Sort granit fra Zimbabwe.

Skandinavisk Tobakskompani, Tobaksvejen 4, Søborg.

Et kælent bid, 1986.

H 200 cm. Sort afrikansk granit.

Københavns Universitet, Krystalgade/Nørregade, København K

Kys teknisk set, 1985

H 160 cm B 50 cm. Sort granit fra Zimbabwe.

Danmarks Tekniske Højskole, Lundtoftevej, Bygning 334. Lyngby.

Den ukendte, 1985.

H 235 cm. Sokkel 67 x 48cm. Grå portugisisk granit.

Strandvejen 114, 2900 Hellerup.

Den slanke der bærer den tunge, 1983.

H 320 cm. Grå portugisisk granit

Københavns Rådhus, H.C. Andersens Boulevard, København V.

Jørgen Haugen Sørensen. De kantede bær' og de glatte glider. 1982-83  H 320 cm B 270 cm   Grå portugisisk granit.  Assistens Kirkegård, Nørrebrogade, 2200 København N

De kantede bær' og de glatte glider. 1982-83

H 320 cm B 270 cm . Grå portugisisk granit.Assistens Kirkegård, Nørrebrogade, 2200 København N

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensens skulptur ”De kantede bær', og de glatte glider” smyger sig ind i bybilledet og tilpasser sig det uden på nogen måde at miste udtrykskraft. Skulpturen er et forbilledligt integreret kunstværk, der bogstaveligt talt klatrer på byens inventar – her muren til Assistens Kirkegården, som den er på vej henover. Med sin klatren giver skulpturen muligvis den forbipasserende trang til selv at kigge ind over muren eller evt. helt forcere den, for et øjeblik at holde pause fra trafikkens støj inde i kirkegårdens grønne rum. 


Hver del i granitskulpturen smyger sig oven på den næste i en klatrende organisk form. Delene er udhugget forskelligt og får derfor egen identitet. Som titlen også siger, møver glatslebne blankpolerede former og finthuggede mønstre sig vej side om side med råt tilhuggede blokke. Kontrasterne og spillene giver puls, liv og åndedræt til den sammensatte skulptur. 


”De kantede bær', og de glatte glider” besidder en voldsom og kropsligt ekspressiv kraft som gør, at den ånder og er sanseligt nærværende midt på den turbulente Nørrebrogade. Man tager den ind, stopper måske op og bliver glad over, at bylivet rummer et så voldsomt og samtidig elegant kunstnerisk bidrag. 

Stenen der suger, eller Kysset. 1982-83

H 280 cm

Grå turkisk travertin

Holbæk Seminarium, Seminarieparken 2, Holbæk.

De der bærer hinanden, 1981.

H 250 cm 

Gul turkisk travertin

Herning Tekniske Skole, Tingvej 45, 7400 Herning.

Broen der bider. 1981

H 225 cm B 325 cm

Grå turkisk travertin

Lodsparken, Hvidovre Havn. 

Huset der slikker solskin, 1980-81

H 260 cm B 260 cm D 140 cm

Gul spansk travertin.

Se flere fotos HER 

Som titlen allerede viser, er billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen ikke bange for at invitere betragterens associationer inden for i sin kunst. Tværtimod skubber han med et organisk og ekspressivt formsprog til billeddannelsen. Men billederne som skabes er ikke faste. - Og den store arkitektoniske konstruktion til den smukke terrasse på Det Danske Institut i Rom er derfor også alt andet end entydig. Derimod vil og kan den meget.
Helt konkret kan den give et tiltrængt friskt pust på den solvarme terrasse, fordi den også er en vandkunst med svalende kaskader. Og hvad er mere passende netop i fontænernes Rom? 
Her skal solskinnet nydes uden dehydrering, men så kan det til gengæld også slikkes i rigelig mængde. Dertil har skulpturen helt konkret en lang glatslebet tunge, som lander på en høj rund sten. De to ser ud som drypsten, der mødes fra hver sin side. Over tungen er et cirkelrundt hul og over det ligger endnu en glatpoleret form, der som en sliske fører vandet ned over skulpturen. 
Skulpturhusets samlede korpus er bygget op af 12 dele, og midterstykket med tungen er dets krop. Delene balancerer i en let formation, som trodser tyngdekraften. Som prikken over i’et leverer ”Huset, der slikker solskin” med sin gule travertin en elegant farvekorrespondance med terrassens lyse gule mursten. 

Sønderborgkarret, 1978-79

H 175 cm B 150 cm 

Forskellig slags sten

Perlegade, Sønderborg.

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensen, Skulpturgruppe Københavns Universitet 1978-79

Københavns Universitet Amager, 1978-79.

3 dele. Rød, grå og sort granit.

Njalsgade 84, 2300 København S

Se flere fotos HER

Hos Jørgen Haugen Sørensen er skulpturen aldrig én sluttet form, men forskellige, sammenpassede størrelser, der holder hinanden i indbyrdes balance eller låser hinanden fast. Hans skulpturlandskab ved Københavns Universitet Amager inkluderer ikke mindre end tre arbejder, der med skæve vinkler og organisk udtryksfuldhed lægger afstand til det stive og formfaste i den moderne eksistens. Og minder de studerende om at huske intuitionen, kreativiteten og ’de bløde værdier’ midt i en hektisk, deadline-fokuseret studietid.

De tre skulpturer tager, som det naturligste, pladsen foran KUAs hovedindgang i besiddelse. Et stort, dyreagtigt væsen med en næsten slangeagtig krop, rejser sig med et 'brøl' fra arkitekterne Ole og Edith Nørgaards runde bassin. Den bugter sig, trods granittens tyngde, ud på pladsen, hvor en groft hugget sten med et forenklet, strukturelt relief hviler på et ustabilt ’skelet’ af geometrisk formede granitelementer. Dette værk står som en anarkistisk antitese til arkitekturens moderne retlinethed og supplerer dermed den bløde tungeagtige form som Haugen Sørensen har ’rullet ud’ til højre for hovedindgangen.

Tungen er et karakteristisk element i hans skulpturer og vrænger her af fastlåste former og systemer i almindelighed og betonbyggeriet i særdeleshed. Samtidig insisterer tungen ublufærdigt og underfundigt på et sanseligt nærvær hos både værk og beskuer. I sine værker opbløder Haugen Sørensen det konstruktive via huller, rifter og ar i de enkelte deles form og overflader, og han lader råt, ubearbejdet ’liv’ skille sig ud fra glatpolerede planer. Hermed peger han på menneskets evne og vilje til at rejse og frigøre sig fra snærende bånd og ’korrekt tænkning’ – ligesom græsstrå, der bryder igennem asfalt.

NOTE: Pladsen foran KUA er i øjeblikket under ombygning, og KUA er i dialog med Jøgen Haugen Sørensen om en ny placering.

Skulpturgruppe i hvid marmor. 1977-78

Nordmarksskolen, Nordmarksalle 16, Albertslund.

Den grønne pæl, 1977

H 205 cm. Grøn arni marmor indlagt med flere farver marmor. 

Gl. Præstegård, Stationsvej, 3460 Birkerød

Den blå der kravler over den røde. 1976-77.

H 300 cm B 200 cm

Rød egyptisk og blå brasiliansk granit.

Kastrupgaard, Kastrup.

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensen, Skulpturgruppe Danmarks Journalisthøjskole i Århus.

Danmarks Journalisthøjskole. 1971-73

4 dele. Bronze og forskellig slags marmor.

Oluf Palmes Alle 11, 8000 Århus.

Se flere fotos HER

Jørgen Haugen Sørensen skulpturgruppe foran Danmarks Journalisthøjskole består af fem individuelle skulpturer i materialerne bronze, marmor og granit. Disse materialer har Jørgen Haugen Sørensen udfordret til det yderste. Bronzen er forvredet, krøllet eller stablet. Marmorskulpturerne er snoede og udflydende. Granitten er glat og pertentlig formet og bearbejdet.

Skulpturerne er spredt ud over forpladsen og står direkte på jorden uden sokkel. Det giver et uhøjtideligt udtryk, hvor de forbipasserende kan komme helt tæt på. Der er slået hul i pladsens omkransende halmur, hvor en af bronzeskulpturerne nærmest flyder ud igennem mens en mindre bronzeskulptur, der ligner sammenkrøllet avispapir, læner sig op af hovedbygningen. De bløde, afrundede og bølgende former etablerer en stor visuel kontrast til skolens skarptskårne konturer.

Jørgen Haugen Sørensen har arbejdet med en indbygget forfaldsæstetik, hvor det amorfe og opløsningen lurer. Der er nok at gå på opdagelse i.

Skulpturerne foran Danmarks Journalisthøjskole i Århus af Jørgen Haugen Sørensen er skabt til skolens nye bygning, som stod færdig i 1972-73.

Herning Handelsskole. 1968-69

2 x 4 m. H 200 cm

Aluminium og bronze

Nørholmvej 3, 7400 Herning.

Se flere fotos HER

På plænen foran HG-afdelingen ved Herningsholm Erhvervsskole kan eleverne opleve Jørgen Haugen Sørensens skulpturgruppe i otte dele. Bronzeskulpturerne blev placeret her ved skolen i 1969.

Skulpturerne er placeret direkte på underlaget, og de består af to kegleformede figurer foruden flere amorfe, "krøllede" figurer og et åbent jernstativ. Alle disse dele har deres eget liv og viser, hvor levende skulpturer kan være. Der synes at være et vist tilfældighedsprincip bag den indbyrdes placering af skulpturerne. Man kan bevæge sig rundt imellem enkeldele og se dem fra flere synsvinkler på vandringen.

På en frygtløs og antimonumental måde ironiserer Jørgen Haugen Sørensen over den klassiske udsmykningskunst og måske endda over den klassiske skulptur. Hos Jørgen Haugen Sørensen resulterer uhøjtideligheden ofte i skulpturelle enkeltdele med tungelignende former, toppe og sammenkrøllet bronzebånd med vægt på den oplevelsesorienterede inddragelse af publikum.