Jørgen Haugen Sørensen, Manden med hunden, 2021.

29. maj - 18. september 2021

Manden med hunden, Prato

Jørgen Haugen Sørensen er blevet inviteret til at vise en stor soloudstilling ’Manden med hunden’ i Prato, Italien som vil finde sted sommeren fra 29. maj -18 september 2021.

Udstillingen vises på flere steder i byen: på det centrale kunstmuseum Museo di Palazzo Pretorio, Castello dell’Imperatore, il Cassero Medievale, samt på udvalgte pladser og gader omkring museet i Prato by.

I 1983, for snart 40 år siden, blev Jørgen Haugen Sørensen inviteret til at vise en stor soloudstilling i Prato, en smuk middelalder -og renæssance by. Byen er kendt for sin tekstilindustri og ligger i nærheden af Firenze i Italien. Det blev en storslået udstilling med bannere, der hang over hele byen, en stor plakat og et katalog med introduktion af kunstkritiker og historiker Enrico Crispolti. Dengang udstillede Haugen Sørensen store monumentale skulpturer i travertin opstillet på byens offentlige pladser. Se fotos herfra her på hjemmesiden 

Prato by ́s sommerudstilling vil i år bestå̊ af Haugen Sørensens seneste arbejder i bronze, jesmonite og keramik. Hertil vil der vises et nyt markant grafisk tryk i form af en 10 meter lang grafisk frise, som efter udstillingens afslutning vil blive installeret permanent i et gangareal indenfor i Retten på Frederiksberg i Danmark.

Til kurateringen af udstillingen og til at skrive katalogets tekst (som vil blive udgivet på italiensk og engelsk), har vi valgt den internationalt anerkendte italienske kunsthistoriker Bruno Corá, som også̊ kuraterede Haugen Sørensens retrospektive udstilling the Crowd i Pietrasanta i 2017. Med de omkring 25.000 besøgende nåede The Crowd vidt omkring, og påkaldte sig også̊ særlig interesse hos direktøren for Museo Palazzo Pretorio i Prato, Rita Iacopino, som nu har taget initiativet til sommerens udstilling i Prato. Bruno Corá ønsker derfor at kuratere en fortsættelse af udstillingen i Pietrasanta og tage afsæt i Haugen Sørensens seneste værker fra serien: De Uskyldige Skyldige, som blev vist for første gang på J.F. Willumsens museet, sommeren 2019.

I selve museet Palazzo Pretorio vil udstillingen blive vist i den store sal i stueetagen. Her har Rita Iacopino og kulturkoordinator Simone Mangani fra Prato udtrykt et ønske om at vise skulpturgruppen af hunde med titlen ”That’s why they call them dogs” fra 2002.

På bagvæggen i et markeret felt, vil et stort relief ”Trængsel ved Dumhedens Port ” blive vist.

Udenfor udstillingssalen i Palazzo Pretorio findes en Cortile, en åben gård, der vil egne sig godt til at udstille skulpturerne ”Why” og ”De Uskyldig Skyldige” På pladsen foran museet har billedhugger Jacques Lipchitz opstillet en stor bronzeskulptur, som skulpturen “De Ankomne” fra 2018 vil indgå̊ i dialog med og skabe en ny dynamik i byrummet.

Fra Museo Palazzo Pretorio vil udstillingen fortsætte til Kastellet, hvor en af de stående skulpturer fra “That’s why they call them dogs” vil blive placeret i et af tårnene, refererende til Pisa by ́s løve på bymuren omkring Miraklernes plads.

Herudover har vi fået muligheden for at vise den næsten 10 meter lange indrammede frise, som er ved at blive udført på det grafiske værksted Benveniste Contemporary i Madrid til Retten på Frederiksberg. Den vil udstilles i den lange korridor (il Cassero Medievale), der løber fra bymuren og ind til Castello ‘et. I samme korridor vil vi også̊ udstille flere af Haugen Sørensens hvide keramiske værker.

Værkerne ”Den overflødige” samt ”Dronelyd” vil blive udstillet sammen med Haugen Sørensens seneste arbejder i haven, der ligger i forlængelse af il Cassero Medievale.