Huset der slikker solskin 1980-81 Udført i Valdicastello i samarbejde med Umberto Togni for Statens Kunstfond til Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom.
Som titlen allerede viser, er billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen ikke bange for at invitere betragterens associationer inden for i sin kunst. Tværtimod skubber han med et organisk og ekspressivt formsprog til billeddannelsen. Men billederne som skabes er ikke faste. - Og den store arkitektoniske konstruktion til den smukke terrasse på Det Danske Institut i Rom er derfor også alt andet end entydig. Derimod vil og kan den meget.
Helt konkret kan den give et tiltrængt friskt pust på den solvarme terrasse, fordi den også er en vandkunst med svalende kaskader. Og hvad er mere passende netop i fontænernes Rom?
Her skal solskinnet nydes uden dehydrering, men så kan det til gengæld også slikkes i rigelig mængde. Dertil har skulpturen helt konkret en lang glatslebet tunge, som lander på en høj rund sten. De to ser ud som drypsten, der mødes fra hver sin side. Over tungen er et cirkelrundt hul og over det ligger endnu en glatpoleret form, der som en sliske fører vandet ned over skulpturen.
Skulpturhusets samlede korpus er bygget op af 12 dele, og midterstykket med tungen er dets krop. Delene balancerer i en let formation, som trodser tyngdekraften. Som prikken over i’et leverer ”Huset, der slikker solskin” med sin gule travertin en elegant farvekorrespondance med terrassens lyse gule mursten.
