Henrik Nordbrandt, 3.10.2014

Til Jørgen

Så er der det med tiden.

Først børnenes tid, så forældrenes

Omvendte som dag og nat

Prøver de forgæves at forstå hinanden.

Børnene ligger vågne om natten

Fordi tiden ikke vil gå.

Om dagen drømmer forældrene at tiden er gået forbi dem

Eller at de er gået forbi tiden.

Forældrenes tid, når børnene er rejst.

Min morstid, før jeg blev født:

de omgivelser

hun beskrev for mig, da jeg var barn.

Husker jeg med tiden

Tydeligere og tydeligere

De sirlige gange i en gammel park

Og et mørkerødt slot.

Da hun døde , mistede tiden orienteringen.

Fordi den var gået så hurtigt

At den ikke selv kunne følge med.

Derfor kan den heller ikke længere skelne

Mellem før og efter.

Men stavre usikkert rundt i blinde.

I parken om efteråret

Kan man høre dens krykker i gruset.

Somme tider er lyden foran en

Somme tider bagved.

Jeg er et gammelt barn.

Jeg har set tiden.